Et drab i familien: 3:4 - Skuddet

Du lytter til P1.

Jeg elskede, og jeg mener elskede min far til, at han kom ud og pegede på mig med det der jakkeværd, der var oversattet.

Jeg elskede ham.

Når man har prøvet det der, og han har gjort det, han har gjort, så ja, han er et monster, han er et monster.

Det her er historien om en familie, der bliver ødelagt inde fra.

Er en mand, der til sidst dreper sin kone Elin for ønne af familien, et partnerdrap, så nælsker i gennemsnit hver eneste måned i Danmark.

I serien her fortæller Elin sønne, søren og Christian om, hvad der skete i familien, og Elins bror Nils og hendes via enne han fortæller os.

Avsnitt 3. Skudet

Det er blevet den 27. marts, den dag der er boddeling. Elin har lavet en liste over de ting, som hun vil hente.

Hendes advokat har sendt den til Peters advokat, som har gået kendt listen. Det aftalet er Peter bliver boende i huset til det salt.

Alle er mest interesseret i, bare for det her overstået nu. Elin skal bare have de sidste ting, der betyder noget for hende.

Nogle have møbler, et spisesdelt og et par lamper. De mangler med op ved huset. Søren, Christian, der fylder 30. dag og hans kone, faster hanne og deres farbror, som de kalder ungel Henning, og hans kone Maria, samt et vennepære, Hans og Begitte.

Og så Elin. Bagefter skal de alle sammen hjem i Elin's nye lejlighed og fejre Christians fødselsdag. Elin har lavet nogle sidder til alle, så de på forhånd ved, hvad de skal tage, og det kan gøres lidt effektivt.

Jeg står ret tidligt op, når galerede ved halv 6 tiden eller sådan noget. Min mor og mig har skrevet fra mig tilbage om morgenen, fordi jeg skal ned og hente en bilkateriel sammen med hende ved syv tiden.

Da jeg kører hjemmefra med min mor, spørger jeg hende om hun er okay med det, om hun har trygt ved det, om hun vil komme igennem den. Om det er det her hun vil, og det siger hun hjerte. Det skal også stås nu. Vi skal igennem det her nu.

Jeg husker, vi står ned ved den der bilkateriel, og min mor går ind abben, så de så popper den der lov, og så er det smart. Nej, hvor var det nemt. Sådan bare glad i lovet.

Og det er meningen, vi skal mødes op på Langmawks Gruner-opkiringspladsen der, inden vi kører ud til min far, der husker vi hver kl. 8.

Vi starter alle sammen med at mødes op på Langmawks Grunen, hvor jeg, min lillebrøjer, har gået i 10 år, når vi tager 0 klasse med.

Og det var sådan lidt noget overskødvejere, lidt drippende, som jeg husker det. Jeg kan huske, jeg kan godt mærke på hende, hun er ude af den.

Og vi er alle sammen presset, og det har været en mega hård periode for os alle sammen, altså ubeskrivelig hård.

Den måde min far har kørt os på psykisk i alt det her for at finde ud af, hvor min mor var hende, og trusler vores børn.

Altså...

Jeg fik det sådan rigtig ubehageligt, at jeg skulle køre det ude, så jeg er egentlig lidt sen på, og elene ringer til mig, hvor bliver du af i vennesiven, så til mig.

Og så siger jeg, jamen, jeg siger imellem, jeg har bare så dårlig. Jeg siger, ej, det skal du ikke vennesiven, så jeg siger, jeg kan ikke gøre forut, jeg har bare simpelthen så skidt.

Jeg kan slet ikke være i mig selv. Og så kommer jeg ud på parkeringspladsen og mødes, hvor jeg kommer ud som den sidste.

Og vi får de der sædlerstukken i hånden, og så er vi køre det ude, og jeg kører som nummer to ude til Kristine Møstergaardsvej.

Jeg er kæft, hvor jeg er bare ked af det. Jeg husker det sidste, jeg siger til min mor, inden vi sætter sig i bilen, og vi kører ud til Kristine Møstergaardsvej 33. Hvor er det dårlig, altså sådan sakastisk? Hvor er det dårlig?

En dejlig måde at bruge sin 30-års følgestag på. Og jeg kan jo godt se på, at hun er totalt ked af det, og jeg føler, at jeg hænger uden på tøjet, og jeg fortryder det, fortryder det, fortryder det.

Altså, hun sagde, Christian, jeg er så ked af det, at du forstår det ikke. Men lige så snart det, har det jo over. Så skal vi ud i min nye lejlighed, og så skal vi farge dig i resten af dagen.

Og så giver hun bare en klemmer, og så sætter vi sig i bilen og kører derude.

Jeg bakker min træler ind i den ene side, og min storeborg bakker hans træler ind i den anden side. Det er sådan en køn for begge sidder.

Og resten af bilen parkerer sig op på vejen, og vi kan så ret hurtigt konstatere, at der er blevet skiftet låse.

Og det siger min mor også, at han er skiftet låsende.

Men jeg tænker, at det er typisk min far, fordi han har nok, han har altid været en mistruksgård for alt.

Altså, han har helt sikkert tænkt, at de kommer at hente noget, mens jeg ikke er her, og det skal de ikke have lov til.

Det skal jeg kunne kontrollere, når de kommer, når de kommer. Så jeg tænker bare, at typisk min far bliver sur på ham.

Ja, jeg blev bare så harm på ham, altså.

Og så åbner han jo så vinduet her ved siden af døren, og stikker hovedet ud, og siger, hvad skal jeg lige mennesker her?

Så siger han, det er jo altså en liste her, som du har rødkendt igennem revokaterne, og vi skal ind og hente de ting, og så kører vi igen, og så er det det.

Og så siger han en magklaver, der er coronatider.

Der må kun være, der må kun komme førmænd. Så siger min mor om det, altså også mit hus.

Ja, men det var han lige glad med.

Og jeg godt mærker, at min mor, hun bliver irriteret, og hun står og ryster.

Altså, jeg har nogle ting, jeg godt lige vil diskutere på den her liste her, siger han så.

Jeg vil gerne lige have et familiemøde med min gildebror og mig, og så min mor, alene, inden jeg andre, de kommer ind.

Han har noget, han godt lige vil sige til os.

Og det siger vi, det vil vi ikke, fordi hvis vi ikke alle sammen kan komme ind, så er der ikke kun nogen af os, der skal komme ind.

Vi skal alle sammen ind.

Og det gør han så et par gange, der står og lukker os der med at komme ind.

Så siger min storebror's kone til ham. Peter, sådan kommer det ikke til at foregå.

Vi skal alle sammen ind.

Og så siger min far så meget ret til min storebror, at det var den fanden, han kunne købe på sådan en grim kælling.

Og jeg bliver bare sådan, da bliver jeg virkelig harm på mig, og så tænker jeg, prøv lige at høre.

Jeg går helt op i ansigtet, altså helt op, helt op til vinduet, og så siger banker på vinduet, og siger, prøv at høre her.

Jeg er nok den eneste her tilbage, med alt det lort, du har lavet det sidste stykke tid, der virkelig, virkelig elsker dig, virkelig vælter.

Nu får du det med, men den døger op, så vi kan komme ind og få det her overstået, som vi kan komme tilbage og få den normalt forhold igen.

Og min far roper også ud til min faster, som siger, at min faster siger til mig, at han skal ikke...

Det her, det skal du ikke bestemme, Peter.

Så siger han, hold kæft hvor er du egentlig grim, siger han. Så siger han til mig, hvad fanden blander du dig i det her for?

Så siger jeg mig fast, godt, du vil ikke lukkes ind, nu bliver det ringet til politiet.

Så må de komme og hjælpe os.

Og så gik jeg over og får vi ringe til politiet, men jeg kunne næsten ikke finde ud af at trykke ind, og da jeg så kom igennem til politiet, så ville de ikke komme og hjælpe.

Og der siger de bare, at det kunne de ikke, og så måtte vi gå rettens vej.

Og jeg bad indtringene om, at vi ikke godt ville være søde at komme og hjælpe, og så det kunne de ikke.

Og så bliver jeg simpelthen... Så kommer Peter ud og stilles over mod mig.

Jeg har jo nok godt snakket med politiet, hvor jeg så står og holder elin, sådan ligesom væk.

Sådan hvor jeg har telefon i hånden og står og holder ham væk, for han må ikke gå over til elin.

Og så siger jeg, du går bare væk, mandag, du går bare væk, mandag.

Og hvad hedder det, da han så går ind, så har jeg givet til elin telefonen, og så står hun og snakker med politiet, fordi jeg bliver så ked af, at de ikke vil komme og hjælpe.

Og da han et split sekund efter næsten, så træder han nu i døren.

Og han har kondiskog på, når han aldrig går i, at du er helt en ny kondiskog.

Og så kommer Geværet ud sådan her. Med fingeren, pause siger han siktenligt lige på min stort vores hoved.

Det, man sådan først tænker, det er... Det er ikke et rigtig Geværet.

Og så kommer det til at kigge på det, det er skodt rigtig Geværet. Så tænker du lige vel, at det er ikke let.

Han kommer bare ud for at være syk, altså. Så jeg går sådan frem i mod ham.

Og så siger han, hvad vil I, hvad vil I, kan I noget, hvad vil I?

Og så smider Stoper, han gør så op med hænderne, og siger, rolig nu, rolig, rolig far, hvad laver du?

Ja, jeg sproper til ham, rolig, rolig far, stop, stop, stop, vi finder ud af det her.

Det skal nok løse sig, stop nu, stop nu, stop nu.

Og så peger han bare virkelig kold og kynisk på mig. Jeg har max. en halv meter fra mit hoved,

og så til munden, når det her er oversaget, jeg kan være.

Der kigger jeg ned af løbet, ned af den sikteskinne, der ligger mellem de her to løb, der ligger ved siden af hende anden.

Jeg kigger direkte ind i øjnene på ham, og så står han virkelig at bæve og ryste, og virkelig giver tag en til.

Jeg tror, det er for sjov at det her, Christian, og virkelig kigger mig ind i øjnene.

Det her er ikke for sjov længere, tænker jeg.

Men mens det her sker, så kommer der bare en sky mellem min far og mig, hvor mine to drenge på et og to år på det tidspunkt,

de sidder ind og smiler til mig, og der er en solstrål og rammer dem.

Det lyder som om det er på film, men når jeg tænker en glad tanke, fordi du tænker, nu dør du.

Jeg bakker så og prøver at vise mig, at jeg vil ham ikke noget sådan.

Jeg kigger vækker og bakker sådan, og så får virkelig at sige, at jeg vil ham ikke noget,

og så står der den her bylketræler, hvor det er mindre svingelåde, der sidder på, og den trækker hende foran,

og får at vise ham, at jeg vil dig ikke noget.

Så vinder han geværet over og sikter over på mig, og tager ny stand.

Giværeløbnes huller på det her oversæde jakkeværet er 20 centimeter fra mit ansigt,

og jeg tror måske, at min far kan se i mine øjn, at der ikke er nogen som helst frygt.

Og så er det så, at han tager ny stand og sikter efter min storebror,

der er søgt i lys bag en lov på en bilkatræler.

Og der tænker jeg, at han står og sikter ned på den der, at han vil skyde ham igennem den der lov.

Så der springer jeg op på ord 9 skulder på min far, og prøver at få fat i geværet.

Og der håber min lillebror også op på ryggen af ham for at få fat i geværet, og få det far fra ham.

Men det lykkes ikke min lillebror, og han har ikke kraft at nok der, hvor han er og i og med min far.

Han er så stor, at han gik forhåndigt rundt om ham.

Så min far begynder sådan at hæde geværet op over sin egen skuldersen,

og bruger krænget op over skulderen for at skyde min lillebror henover skulderen på sig selv,

mens han hænger på ryggen af ham.

Og det kan min lillebror se, at det her er godt galt.

Han slæber og viser også meget om det.

Jeg vil da ikke noget, jeg gør ikke noget, og trækker sig sådan lidt tilbage.

Og så stikker min far af sted.

Der er 10 meter, eller sådan noget.

Hend til naboens indkørsel.

Han kommer løbende forbi den der lov, som jeg står igennem og bagved.

Hende imod hvor min mor er.

Og min mor kan godt se, at det her er noget møg.

Så hun løber ned i naboens indkørsel og prøver at komme ned bagved deres bil.

Men i det samme hvor min far, han kommer over i naboens indkørsel, så...

Jeg prøver på min far til min mor.

Hvad er det sådan her, du vil have til Elin?

Hvad er det sådan her, du vil have til Elin?

Og så skyder han ind.

Jeg kan sådan registrere ud af øgenkroen, at min mor, hun klapper sammen som en karaklude.

Hun siger ingenting, hun skriver ikke, der er ingenting, så jeg ved, hun er død.

Og jeg hører det bange.

Og det, jeg hører det bange, der videre min mor, hun er død.

Og jeg videre også, der er flere, der skal dø.

Og jeg videre, hvis jeg ikke gør noget, så dør jeg.

Så det, jeg hører det knalt, så steder jeg løb efter min far.

Og de samme tanker har min storebror sikkert haft.

Jeg er måske et par meter fra ham, men jeg fornemmer, at han vil dreje rundt om sig selv.

Altså løfter, geværet og vil dreje højere rundt om sig selv.

Fordi nu er det den næste, der skal have tur.

Og min fastere, min far's lillesøst, var over i det område der.

Og jeg tænker, at hun er den næste.

Jeg følte ham i skyde mig, så jeg begyndte at løbe hen til min bil.

Og så ville jeg skynde mig at køre væk derfra og blive sikret.

Så jeg kunne ringe efter hjælp.

Og så opdager jeg heller ikke nogen telefon, for den har Elin.

Og den var lov at være smadret.

Og så stillede jeg mig ud på vejen.

Det kører bare lige nogle meter hen.

Og så kan jeg se, at der ikke er nogen, der lever efter mig.

Og så går jeg ud igen, og jeg står bare ud på vejen og råber.

Nej, nej, nej, hvor er min telefon?

Og jeg er ikke min svæne, og ikke min svæne.

Men jeg er kommet så tæt på ham, og i og med, at han drejer rundt om sig selv.

På den måde, han vil, så tænker jeg, det er nu eller aldrig, at nu springer du på ham.

For du er ikke fattig, at det ikke kan være ordentligt.

Så dør du.

Så jeg løber hen med den kraft, jeg nu har om min 110 kilo,

og springer op og får fat ude om løbet på geværet med min venstre hånd.

Og jeg får fat længere uden hans hænder,

fordi så ved jeg, at jeg kan holde min arm strakt, min venstre arm strakt,

og så kan jeg sørge for, at han ikke kan komme til at ramme mig.

Så skal jeg bare heltidende fokus på, at det kan være,

det er ud i den position, hvor han kan ikke ramme nogen.

Og så må du hoppe ind i ham med alle dine kraft,

og så få fat rundt om halsen på ham,

og virkelig få ham vrede ned og rundt, så han kommer ned og lægge.

Og det løkkes mig.

Så det løkkes mig.

Og de vælter over i det rosende bed.

I en venabån.

Om Storbror lægger sådan over på ryggen, er han,

at han har geværet ude i hans højre side, i hans højre hånd,

og så har jeg geværet ud af hånden på min far.

Jeg vil slå ham med kolben, så er den stikkeende ned i hans ise.

Men det preller sådan af, og bare går ned i jorden,

og så tager jeg fat i løbet simpelthen med ham,

og jeg vil slå lige som et baseball bat.

Min Storbror har jo mere erfaringen med geværen,

jeg har, så han er simpelthen bange for,

at det der geværet, det kunne finde på at gå af,

op i maven på mig.

Så han ligger armen imellem min far's hoved,

og så er det geværet, at det skal ramme dig.

Så jeg rammer egentlig slående i min Storbror på ham.

Ja.

Ja.

Da det er...

Det er lidt svært.

Vi...

Ligger jeg over, og så råber min Storbror's kone

om hjælp til min mor,

og da tænker jeg, at jeg skal bare da over at hjælpe.

Og det her geværet her,

det er på vejen over til min mor,

der stiller dig op i husmuren.

Og jeg kommer så over til min mor,

og hun ligger sådan skrott med ryggen op mod Heidi,

som er min Storbror's kone,

og Heidi, hun grejer helt vildt.

Og jeg vinder min mor om,

så jeg kan se en gangshuldet i ryggen,

så jeg ligesom kan sådan bare,

nogen undervuderer, hvad har vi med at gøre her.

Og så vinder jeg min mor om,

og ligger hende flatt ned på ryggen,

og så påbegynder jeg hjertemessage.

Ligner hendes jakt ned,

og det gør jeg også fordi,

at jeg skal konstatere,

om der er gemenskudet på hende,

om han er skudt igennem hende.

Og jeg er helt kold og fattet.

Og jeg ser alt, hvad der foregår omkring mig.

Og da jeg pustede min mor de første to gange,

da jeg tænkte, at han har ikke skudt hull på lungerne.

Men da jeg så pustede hende i hende tredje gang,

da kan jeg puste lige igennem hende.

Så det har simpelthen været det blod,

og det, der har siddet i hendes lunger,

som jeg har fået trykket ud i der.

Så det er jo ligesom,

at jeg er forestillende,

at man skal holde lige en plastikpose,

og så pustede hende i den.

Og se sin mor,

ligge og kigge op i himmelen sådan her.

Den sit hoved kører fra side til side,

fordi man laver hjerte i lungerheden.

Og man roper til hende op.

Det er det værste, man kan forestille sig.

Der går mange tanker gennem hovedet,

og man tænker, at man har lyst til at gøre ham for tredje,

men jeg er også bare så frygtig bange på det tidspunkt,

at jeg tør ikke at slippe hende sender.

Jeg tør ikke at slippe hende sender.

Får han fat i en sten inden det er bedre,

og kan komme til at slå mig i tæningen,

eller har han knivet en lomme,

der er ingen, der ved noget som helst.

Så jeg tør ikke at slippe hende sender,

selvom jeg har nok så meget lyst til at gøre ham for tredje.

Og der lægger han bare at skrive,

Øj, se hvor jeg bløder, se hvor jeg bløder.

Altså, man har lige slået sin kone hjælp.

Han lige skudt sin kone,

og det eneste, han koncentrerer sig om,

det er, se hvor jeg bløder, se hvor jeg bløder.

Øj, jeg kigger for luft, du lægger om på mig,

jeg kigger for luft, jeg kigger for luft.

Som du kan skrive, så er jeg ingen bekymringer for,

om du kan for luft det leje.

Du har lige slået min mor hjælpe.

Og så kommer der hen, så kan jeg se,

at det er Peter, han lægger ned,

og Maria, min svin,

hun står sådan og kigger ned,

sådan med et hoved,

der ser rigtig kede ud af det,

fordi Elin lægger at dø.

Og der kommer hen og ser Elin,

der lægger søren,

og giver hende første hjælp,

og hejter, der sidder ved siden af,

og Elins brugnøjende,

hun bliver mere og mere blå i hovedet,

og hun kigger bare over,

det var så forfærdeligt.

Og Peter, han lægger over i bedet,

hvor han lægger hovedet op af,

sådan til den ene side,

så han kigger ud mod vejen,

hvor Christian lægger hen over,

og man holder ham af min bror,

og Henning lægger næste efter,

og så hans hen over benene.

Jeg bliver simpelthen så galt,

jeg har lyst til at gå hen,

og luft som sådan en af,

og jeg råber de fede f***** møjsvin,

og jeg håber, at alt muligt mærkelig

får dig ind i fængsel.

Og jeg er simpelthen,

jeg er hele ens verden,

han vælter den af.

Og så hører jeg en ambulanse,

og jeg kommer køre,

og jeg løber ud på vejen,

og råber her og her,

men de to gælder ikke at komme derhen,

fordi politiet ikke har vært der,

og da så kommer politiet,

så ret kort efter,

og så lever hen,

og så får de så styrere situationen,

og ambulansefolkene kommer ind,

men der var egentlig jo allerede helt færdig.

Dr. Betjenten kommer hen,

og han tager fat i hans venstre arm,

og for den kringede om på ryggen er,

han må så få håndjeren på,

og jeg kan bare huske,

at jeg skal bare ikke slippe den,

jeg skal bare ikke slippe den højere hånd,

før Betjenten har en oven i færdigen,

jeg skal bare ikke slippe den hånd,

og jeg kan huske,

at jeg har virkelig vitten,

og det får jeg også med to hænder,

da han har fat i den anden arm,

og virkelig kringede om,

så har jeg virkelig fat i den,

virkelig meget,

og så får han så håndjeren på,

og så går det bare stærk,

så bliver vi ført væk,

jeg er ambulansefolk,

og politiet betjener der efterfølgende,

for nu skal vi ikke se mere,

nu skal de sikre så gerningstedet,

og han kommer op viss op og sidde.

Og kl. 8.32,

der får jeg sådan en opringning.

Så jeg husker ikke mere,

jeg kan huske,

at jeg skal op og ringe til Niddelser.

Og jeg kan se,

da Kristian der ringer.

Det er opkald,

der skal ringe op til min mor's

eneste familie tilbage,

så far der virkelig mange ting,

gennem hodet på en.

Jeg skal fortælle,

at han søster lige,

og blev en skud af hans mand.

Altså for det første undanere ord,

at det ikke er en, der ringer,

men normalt ville jeg være hende der ringer.

Men jeg tænkte, okay,

det kan jo også være,

at hun havde på en eller anden måde

optaget nogle andre ting,

og han ringer,

eller det kan være,

at de tagede væk,

det behøver ikke at være noget slempt.

Det kan være,

at jeg bare får en opring af en,

de tager bag,

de kører det igen,

fordi de kunne ikke lade sig gøre.

Altså jeg tænker faktisk først,

de positive ting,

det behøver jo ikke at være slemt.

Og det foregår i at løbe af to skulder måske.

Men selvfølgelig ved jeg også godt,

hvis Kristian ringer på det her tidspunkt.

Så...

Så det er doltaget.

Der ser han min storebror,

sidende på knæ,

med sin telefon op ved hovedet,

og sidder hammernede i jorden,

hvor han ringer til min onkel,

og siger, han har skudt hende ellers.

Og så tager telefonen,

når jeg kan høre, at han græder,

og så siger han bare,

ellers han har skudt hende.

Det er det eneste, han siger.

Og det gjorde fan...

Det gjorde fan mundt at se ham så der.

Jeg begynder at simpelthen roe.

Det står ud af mig.

Altså...

Råb og brødelse,

det har jeg aldrig overledt før.

Man kan...

Man kan se på folk,

når det er sjælt, at den er sudet ud af dem.

Min storebror, der er han,

hold kæft for at gøre det under at se ham.

Ja, det så er jeg lidt for mange gange på,

men det er dårlige opringer med frygtelige indigheder,

hvor man bruger sammen og grad,

og er fortylet,

men jeg har ikke oplevet det her før.

Og så begynder jeg at løbe rundt i lejlighed.

Okay, næsten ikke træk ved at...

Jeg husker på Tidspunkt står vi ude på Tollet,

og jeg vil sige, at jeg skal drikke noget,

og jeg...

Gør det, som man jo nogle gange har set dyr,

gør, at jeg hyperventilerer,

fordi jeg slæk...

Min krop kan slække rundt det her.

Og så går jeg tilbage i sorg, altså,

og bruller videre ned i en hovedbud.

Og jeg ved jo ingenting.

Altså, jeg ved, at hun er dødt.

Jeg får ringet til en venne, som lover at komme med det samme

og køre sig hjul af den.

Elin er død.

Familien har mistet en mor,

bedste mor og søster.

Efter drabet begynder en uge med timevis af afhøringer

og en uberlig sorg.

Og så skal søren og Christian ind i huset med politiet,

hvor de gør nogle meget skrammende fund.

Så kigger vi ind i skabet dagen,

så ligger der en kæmpestor kødøgse, han har gennem dagen.

Oppe ved Bryggorset der, hvis man gik ud af døren,

der har de et glashus.

Der stod der en helt dumke med benzin.

Det næste afsnit.

Peter Just blev foråret 2022

i dømt 14-års fængsel i byretten i Horsens,

formåret på Elin Frank Just.

Peter Just erklæderede sig af skyldige

og forklarede, at drabet var et uheld.

Sagen blev anged til landsretten,

der stadig festede dummen på 14-års i december 2022.

Peter Just er blevet forlagt i udtalelser,

der fremsættes om ham i programmet.

Han skriver til os, at han kan tilbagevise alle udtalelser,

men ikke ønsker at kommentere yderligere.

Machine-generated transcript that may contain inaccuracies.